Smallbrooks
Crowdfunding for kommuner
Af Mathias Foged
Introduktion
Hvad er crowdfunding?
Kort sagt, er det en metode til at samle penge ind til et projekt fra en større gruppe af individer.
Men det er betydeligt mere end det.
Crowdfunding er gået fra at være et finansielt nichekoncept til et vidtrækkende fænomen, der tilskynder fællesskab, samarbejde og innovation. Det gør udviklingen af nye idéer økonomisk mulig, men også mere demokratisk og inkluderende.
For kommuner er crowdfunding også en mulighed: ikke kun for at bygge bro mellem kommunen og dens borgere, men også borgerne imellem.
Men hvad er borgercrowdfunding helt præcist, og hvordan kommer man som kommune i gang?
Borgercrowdfunding for begyndere
Crowdfunding i kommuner handler om medborgerskab. Og medborgerskab handler om aktiv deltagelse og inklusion.
Borgercrowdfunding er derfor et samarbejde mellem de lokale myndigheder og borgere, hvor indbyggere kan foreslå, finansiere og fuldføre projekter, der tilføjer ny værdi til bybilledet og udvikler lokalsamfundet.
Det lægger fundamentet for en dialog, hvor borgere kan bidrage socialt og økonomisk til de tiltag og projekter, som ræsonnerer hos dem. På den måde kan kommunen hjælpe med at udvikle de tiltag, som deres indbyggere vil have, i stedet for de tiltag, som kommunen tror, de vil have.
Selvom crowdfunding i sin tid startede med velgørenhedsprojekter, er modellen blevet væsentligt mere udbredt de seneste år. I dag bruges konceptet på tværs af mange områder - fra grøn omstilling til ejendomsinvestering.
Crowdfunding i kommuner er et af de koncepter, der er i hastig udvikling, især i lande som England, Tyskland og nu også Danmark.
Oftest er rammen for konceptet digital.
Projekter bliver styret gennem en online crowdfundingplatform, typisk administreret af kommunen, hvis rolle kan variere afhængig af ressourcer, behov og ambitioner.
Mere om det senere. Men først:
Hvorfor starte en kommunal crowdfundingplatform?
Ud over de finansielle fordele ved at involvere sig i crowdfunding viser erfaring fra andre lande, at den helt store værdi ligger i de sociale gevinster:
DELTAGELSE OG MEDBORGERSKAB
Et centralt aspekt er øget engagement fra borgerne.
Kommuner leder altid efter nye måder at opfordre til deltagelse fra borgernes side. Crowdfunding er et 'bottom-up' initiativ, der gør det muligt for indbyggere at bidrage, men med dem som omdrejningspunkt.
For borgercrowdfunding er mere end bare et finansielt tilskud. Det er en måde at demokratisere byudvikling på.
Ideerne kommer fra borgerne selv, og alle kan foreslå et projekt, uanset status eller stilling.
Samtidig kan folk stemme med deres penge på de projekter, der giver mening for dem.
På denne måde er det borgeerne selv, der er den primære drivkraft og har den største indflydelse. Kommunen er med, men primært i rollen som facilitator.
Således skabes der også større tillid til kommunen bag platformen.
INDSIGT
Det er altid en udfordring for lokale myndigheder at aflæse borgernes behov.
Selvom det økonomiske aspekt ofte opfattes som det centrale i crowdfunding, er der en stor værdi i at se, hvilke projekter folk vælger at støtte.
Crowdfunding giver offentligheden mulighed for selv at give udtryk for, hvilke projekter, de mener, skal fuldføres.
Kommunen kan følge med og assistere udviklingen af de enkelte projekter, og på den måde skabes der en dialog, som giver indsigt i hvad, der ræsonnerer hos folk.
FÆLLESSKAB OG TILHØRSFORHOLD
Undersøgelser viser, at borgercrowdfunding både styrker det eksisterende sammenhold, men også lægger bunden for nye netværk på tværs af individer og organisationer.
Tilhørsforhold og ejerskabsfornemmelse over det offentlige rum har vist sig at stige hos de mennesker, der involverer sig i borgercrowdfunding.
Folk kan bidrage til og være en del af et større fællesskab, hvilket ofte resulterer i en generelt større tilfredshed blandt befolkningen.
Kort sagt: Borgercrowdfunding handler ikke kun om penge.
Sunderland Art Room
er en lokal kunstskole for børn og unge i den engelske by Sunderland. Projektet satte sig for at etablere et frirum med leg og kreativ udfoldelse i hjertet af byen. Stedet indeholder studielokale, legerum og en lille cafe og holder jævnligt begivenheder og workshops for de lokale beboere.
Det gode projekt
Crowdfunding i kommuner kan dække over en bred vifte af potentielle projekter.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på de krav, et projekt bør leve op til for at være velegnet til at blive crowdfundet.
Det er vigtigt at sætte platformen op til at blive en succes, især i begyndelsen af dens levetid.
Det gør man primært gennem gode projekter, og der er flere kriterier, der kendetegner det gode projekt.
Ikke alle kriterier behøver være opfyldt, men de kan bruges som en rettesnor for at vurdere, hvorvidt en ide kan blive både finansieret og fuldført.
REALISTISK
Det kan være fristende at forsøge sig med store og ambitiøse projekter med det samme. Men selvom det bestemt er en mulighed at få disse til at lykkes, viser erfaringer, at mindre projekter med relativt beskedne mål egner sig bedre til crowdfunding. Især på en ny platform.
For det første kan det være svært at skaffe penge nok, men det er også mindre motiverende for dem, der støtter projektet, hvis de ikke føler, at målet er realistisk, eller at deres støtte ikke udgør en stor andel af det samlede beløb.
Luchtsingel Rotterdam i Holland var det første større infrastrukturprojekt, der blev finansieret gennem crowdfunding.
Projektet gik ud på at bygge en 400 meter lang gangbro mellem tre områder af byen, der var adskilt af jernbaneskinner.
Som belønning fik alle, der støttede projektet, skrevet deres navn på en planke i broen. Hver planke kostede 125 kr.
Over 17.000 planker blev solgt i løbet af kun få uger.
SPECIFIKT
Det er vigtigt, at projektet har specifikke rammer og mål. "Vi vil gøre parken flottere" er svært at fuldføre, hvorimod "vi vil bygge en ny legeplads med to gynger og en rutsjebane" er til at forstå.
Det sætter tydelige mål for selve projektejeren, hvilket gør finansieringsmålet nemmere at fastsætte og mere præcist, men det gør det også tydeligt for folk, der støtter projektet, hvad de går med til.
Sørg for at projektejeren tydeligt definerer, hvor mange penge de har brug for, og hvad de helt specifikt kommer til at gå til.
LOKALT
Folk engagerer sig ofte mest i deres umiddelbare nærområde. Derfor er det en god ide at sørge for, at projektet er så lokalt som muligt. Et teaterstykke på den lokale plads, opførelsen af en lille hytte i parken, bogklub på biblioteket.
Jo mere det er en del af folks hverdag, desto bedre.
REPRÆSENTATIVT
Crowdfunding fungerer bedst, når det er demokratisk. Derfor er det en god ide at vurdere, om det enkelte projekt repræsenterer et bredt udsnit af indbyggere og samtidig er i kommunens "ånd".
Hvis projektet kun kommer til at gøre gavn for en lille, lukket gruppe af mennesker, som samtidig kun udgør et lille nicheområde af kommunen, kan det være en god ide at overveje, om det passer til platformen.
Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvad der bedst repræsenterer dens værdier.
UKONTROVERSIELT
Da crowdfunding ofte involverer et stort antal mennesker med mange forskellige holdninger og livsstile, kan det være fornuftig at holde sig fra kontroversielle projekter.
En lokal skøjtebane eller en koncert på torvet er svær at komme op i det røde felt over, men en indsamling til et bestemt parti eller en demonstration for et omdiskuteret emne kan være bedst at henvise til andre steder.
NETVÆRK
Det er en fordel, hvis projektejeren allerede har et netværk klar til at støtte projektet.
Såkaldt 'socialt bevis' er en stærk faktor i forhold til at komme i mål med en crowdfundingkampagne. Hvis andre mennesker, som ikke kender projektejeren, kan se, at der i forvejen er bred opbakning til projektet, bliver det nemmere at tilslutte sig det.
Hvordan kommer man i gang som kommune?
Interested?
Smallbrooks can help you get your own civic crowdfunding platform. If you are interested, feel free to reach out to us.
Flere og flere kommuner er begyndt at bruge crowdfunding som katalysator for nye initiativer blandt borgerne og selv blive involveret i processen.
Men spørgsmålet er hvor og hvordan man starter.
KOMMUNENS ROLLE
I kraft af at det er kommunen, der står for at starte et crowdfundinginitiativ, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilken rolle den vil påtage sig.
Der er flere tilgangsmåder, og ofte drejer det sig om, i hvor høj grad man som myndighed vælger at involvere sig.
Det handler om at finde en balance mellem på den ene side at vurdere projekter og guide projektejere uden på den anden side at blive for kontrollerende og ende som en unødvendigt begrænsende autoritet.
Man skelner for det meste mellem tre roller med forskellige niveauer af kontrol, som kommunen kan påtage sig.
Disse er ikke sat i sten, men kan fungere som en rettesnor:
– Sponsor
Rollen med den mindste involvering fra kommunen. Her involverer kommunen sig kun via økonomisk støtte til projekter, og platformen drives af andre.
Denne rolle kræver mindst ressourcer men forhindrer også kommunen i at involvere sig og drage fordel af at have en crowdfundingplatform.
- Partner
Her spiller kommunen en større rolle. I samarbejde med en eksisterende crowdfundingplatform oprettes en kategori på platformen for projekter, som reflekterer kommunens ønsker for udvikling.
Som partner med den eksisterende platform kan kommunen så hjælpe med at guide projekter samt fungere som filter ved at udvælge projekter ud fra kommunens kriterier.
Platformen er stadig ikke kommunens egen, men på denne måde skabes der i større grad et rum og et fællesskab omkring borgercrowdfunding, som folk kan tilslutte sig.
Mange kommuner agerer her også som sponsor, f.eks. ved at støtte et projekt økonomisk hvis det opfylder bestemte krav eller opnår et vist antal af investorer selv.
Vidste du...?
At kommunecrowdfunding ofte oplever en betydeligt højere succesrate på projekter end normalt?
Flere steder er det op til 90% af projekter hvor kommunen er indblandet, der når deres mål.
Det er langt højere end gennemsnittet, der ligger på omkring 22%.
- Platformsejer
Her er kommunen selv med til at skabe en crowdfundingplatform, oftest i samarbejde med en ekstern partner.
Typisk gør man brug af en såkaldt 'white-label' løsning, hvor man gør brug af en ekstern softwareløsning for at opsætte en platform, som kommunen så kan drive selv.
Dog med konsultation og rådgivning fra partnerselskabet.
Her tager kommunen en aktiv rolle og fungerer som facilitator for initiativet. Først og fremmest i kraft af at fungere som 'gatekeeper' ved at finde, vurdere og vejlede projektejere. Kommunen får kontrol over retningen, som platformen tager, og projekter får større sandsynlighed for at blive gennemført.
Selvom selve teknikken er administreret af en tredjepart, er det kommunes brand og identitet, der ligger til grund for platformen, og det er kommunen, der ejer initiativet.
Samtidig giver det mulighed for i større grad at stable et økosystem på benene. Mange kommuner vælger f.eks. at lave partnerskaber med organisationer, der kan hjælpe med finansiering eller med at finde nye projekter.
Selvom denne rolle kræver den største indsats fra kommunens side, er det også her, man har størst mulighed for på sigt at skabe og skalere et relativt selvkørende crowdfunding-initiativ i lokalsamfundet.
Denne type rolle for kommunen er den, hvor man har set den største udvikling i de seneste år.
Det er denne model, der ofte giver de største sociale afkast i lokalsamfundet og som fostrer samarbejde og udvikling på tværs af kommunen, organisationer og borgere.
Typiske udfordringer
Borgercrowdfunding repræsenterer en ny form for medborgerskab og bliver derfor blevet taget i brug af flere kommuner verden over.
Men før man som kommune kaster sig ud i at have sin egen crowdfundingplatform, er det vigtigt at være opmærksom på de risici og udfordringer, der kan følge med. Jo mere man er opmærksom på eventuelle faldgruber, desto mere kan man gardere sig mod dem.
ANSVAR FOR PROJEKTER
Selvom det er projektejerne, der står for selve projekterne, er det i sidste ende kommunen, der risikerer at står på mål for dem.
Projekter, som ikke leverer i forhold til kvalitet eller deadline, kan reflektere dårligt på kommunen. Derfor er det vigtigt, at man har en metode på plads til at finde og vurdere projekter.
Er finansieringsmålet realistisk, og er det tilstrækkeligt til det foreslåede projekt? Er projektejeren pålidelig? Er de rette tilladelser på plads?
De fleste projektejere er ikke eksperter i crowdfunding. Derfor er det vigtigt at give dem en indføring i grundlæggende retningslinjer for et godt projekt og samtidig selv vurdere, om projektet lever op til de krav, man har sat som kommune. Jo mere man sætter tydelige rammer for projektet, desto nemmere bliver det også at leve op til for de borgere, der kommer med ideerne.
PROJEKTER MED LANGTIDSFORPLIGTELSER
De fleste crowdfundingprojekter har ikke behov for kommunens hjælp, når først projektet er nået i mål. Der er dog enkelte tilfælde, hvor man skal være bevidst om, at der kan være forpligtelser, der rækker ud over deadlinen, enten finansielt eller i forhold til indsats.
Et event er slut ved deadline, men hvis det f.eks. er en lektiecafe, skal der være en plan for, hvem der driver den. Hvis det er en skøjtebane, skal der foreligge aftaler om, hvem der betaler for vedligeholdelse osv. Ofte er det kommunen, det falder på, men det er en god ide at sikre sig, at der foreligger tydelige retningslinjer, inden projektet går i gang.
CROWDFUNDING SOM ERSTATNING FOR KOMMUNENS ANSVAR
Det skal være tydeligt - både for kommunen selv og for borgerne - at crowdfunding ikke skal ses som noget, der fratager kommunen for økonomisk ansvar. Crowdfunding er et supplement, ikke en erstatning, og skal behandles derefter. Ellers kan der hurtigt opstå kritik og kontroverser.
Sørg derfor for at crowdfunding ikke går ind og dækker kommunale tiltag, der alligevel skulle være ført ud i livet. En crowdfundingplatform skal give mulighed for at skabe nye initiativer, ikke finansiere de eksisterende.
ADMINISTRATION OG DRIFT
En platform kører ikke sig selv. Projekter skal findes, vurderes og vejledes. Leveringer skal sikres, og spørgsmål fra projektejere og borgere skal håndteres.
Når det så er sagt, kræver det ikke en større hær at drive en platform.
Hvis man har den nødvendige viden og de rigtige processer, kan det ofte lade sig gøre ved at dedikere en enkelt person til at drive platformen, i hvert fald til at starte med.
Hvis man får den nødvendige oplæring, kan en enkelt medarbejder håndtere den daglige drift. Hvis platformen vokser, kan man senere dedikere flere ressourcer til driften af den.
Eksempler
Mayor of London
I London oprettede man i 2014 en crowdfundingplatform, Mayor of London, i samarbejde med den eksterne partner Spacehive.
Initiativet er administreret af kommunen, som samtidig støtter projekterne økonomisk.
Ifølge deres egen evalueringer har initiativet bidraget til en øget demokratisering af udviklingen af lokalsamfundet i London.
Derudover har størstedelen af de involverede borgere oplevet en større lokal sammenhængskraft.
Nye netværk er opstået på tværs af individer og organisationer, der normalt ikke ville have været i kontakt med hinanden.
EKSEMPLER PÅ PROJEKTER
WELL STREET MARKET
Projektejerne bag Well Street Market satte sig for at stable en ny type gademarked på benene.
Med økologiske fødevarer, musikscene og kunstudstillinger er begivenheden vokset til at være en yderst populær destination for mange lokale indbyggere.
MIGRATEFUL COOKERY SCHOOL
For at udvikle stærkere lokale bånd, startede folkene bag projektet en madlavningsskole, hvor flygtninge og asylansøgere kunne dele deres traditionelle madkundskaber. Initiativet fremmer integration og fællesskab i London og har oplevet stor succes, siden det nåede sit mål i 2021.
STREEKMOTOR23
STREEKMOTOR23 er et samarbejde mellem 23 kommuner i Flandern i det nordlige Belgien.
Sammen med Koalect, der står bag softwaren, gik de sammen om at bygge en crowdfundingplatform på tværs af flere regioner.
Ideen var at skabe et initiativ, der kunne støtte lokale projekter med særlig fokus på udsatte unge, ældre og folk med handicap.
Formålet er at aktivere folk og stimulere deres engagement i lokalområdet. Platformen er siden da vokset til at omfatte flere emner, såsom mentalt helbred, bæredygtighed, sport og meget andet.
Projektet er finansieret med støtte fra EU og en lang række andre organisationer, der donerer sammen med 'crowden'.
Platformen er et eksempel på en skræddersyet platform, hvor man i stedet for at bruge en white-label løsning har bygget en platform helt fra bunden.
Ejerne af platformen tager imod en bred række af projekter fra mange forskellige typer af projektejere, fra NGO'er, individer og non-profits til skoler og private virksomheder.
Kommunerne bag står ikke kun for at drive platformen men har også valgt at fordoble finansieringen, hvis projektet når det aftalte mål.
EKSEMPLER PÅ PROJEKTER
PLUK 9230
PLUK 9230 Projektet samler borgere i regionen til faste 'plukkedage', hvor grupper mødes og tager ud og plukker frugt sammen, som så derefter bliver brugt af lokale butikker til forskellige produkter som juice, chutney og marmelade. Overskuddet af salget doneres derefter til sociale støtteorganisationer.
HUNDE PÅ PLEJEHJEMSBESØG
Som led i en større indsats for at støtte kommunens ældre borgere, samlede et dyreinternat ind til at udvikle et dedikeret hold frivillige, der træner hunde på internatet og jævnligt tager dem på besøg på plejehjem i kommunen.
Ideen har vist sig at være et stort hit og har siden bredt sig til andre kommuner.
EKSEMPEL: SUNDERLAND CROWDFUNDING
Den fodboldglade by på den engelske vestkyst startede en crowdfundingplatform i 2020. Det primære formål var at aflaste folk og virksomheder, der var ramt af nedlukninger på grund af COVID-19.
Konceptet bredte sig hurtigt, og i dag er platformen centrum for en myriade af projekter: fra musikfestivaler og små fælleshaver til pop-up-markeder og kunstudstillinger.
Platformen er primært drevet af en enkelt medarbejder fra Sunderland Kommune og er finansieret i samarbejde med flere sponsororganisationer. Disse organisationer medfinansierer projekter, der når et vist antal støttere selv.
Projektansøgninger bliver vurderet løbende, men godkendte projekter bliver kun offentliggjort to gange om året.
På den måde har kommunen rigelig tid til at kvalitetssikre og vejlede projekterne.
På under tre år er Sunderland Crowdfunding nået i mål med mere end 40 projekter og har mere end 1800 støttere på platformen.
EKSEMPLER PÅ PROJEKTER
WWIN Bus
Et lokalt værested for ofre for hustruvold crowdfundede en minibus til deres beboere, så de kan komme ud på længere ture rundt i landet.
Det var der mere end 100 mennesker der syntes var en god idé, og projektet nåede hurtigt sit mål.
Musikstudie i gammel bunker
Projektejerne samarbejde med lokale, frivillige musikproducenter for at bygge et musikstudie i en nedlagt bunker.
Projektet har især fokus på unge musikere, men alle i byen er velkomne til at booke og benytte lokalet.
I Smallbrooks er vi eksperter i kommunale crowdfundingplatforme.
Som partner i jeres crowdfundingprojekt udvikler vi jeres platform og vejleder i alt fra projekthåndtering til markedsføring.
Hvis du er interesseret i at lære mere om muligheden for at få en kommunal crowdfundingplatform, så book en snak med os her:
